Fonden giver ikke økonomisk tilskud til individuelle studerende eller praktikophold. Fonden giver heller ikke økonomiske donationer til generelle humanitære projekter med mindre særlige forhold gør sig gældende i relation til udviklingen af de kommercielle og kulturelle relationer mellem Danmark og de asiatiske lande.
Vi opfordrer ansøgere til at kontakte ØK-Fondens sekretariat i Asia House for at diskutere potentielle ansøgninger inden afsendelse. Dette er for at undgå, at ansøgere forgæves sender fondsansøgninger, som falder uden for Fondens rammer og fokusområder.
Sekretariatet kan i denne forbindelse kontaktes via e-mail: ah@asia-house.dk.
