Ove Ullerup
Bestyrelsesformand
Medlem af bestyrelsen siden 2015 og formand siden 2019. Ove Ullerup er cand.jur. fra Københavns Universitet. Startede sin karriere i FN (UNHCR) i Thailand og blev derefter ansat i udenrigsministeriet med posteringer i Tyskland, New York (FN-mission), Bruxelles (dansk EU-repræsentation), chef for Asienkontoret, ambassadør i Vietnam, og derefter afdelingschef for multilaterale anliggender (2001). Hofmarskal for Hendes Majestæt Dronningen 2003-2014. Siden 2015 Danmarks ambassadør i Sverige. Formand for Asia House 2008-2015.
Kenneth Luciani
Medlem af bestyrelsen siden 2016. Kenneth Luciani (f. 1955) er bestyrelsesmedlem i forskellige virksomheder og har tidligere været beskæftiget med handel og produktionsvirksomheder i Asien i mere end 20 år. Under sin beskæftigelse i Det Østasiatiske Kompagni (ØK) blev han udsendt til Indonesien, Hongkong (med ansvar for konsumvarer i Kina, Hong Kong og Macau) og Malaysia (med ansvar i hele Asien for egne varemærker og joint ventures). I 1999 vendte han tilbage til Danmark som pioner på det danske kaffemarked, hvor han grundlagde og administrerede Baresso Coffee.
Martin Jes Iversen
Medlem af bestyrelsen siden 2019. Martin Jes Iversen (f. 1972) er Executive Counsellor of International Affairs på Handelshøjskolen i København (CBS) og MPA Professor in Maritime Business på Singapore Management University (SMU). Han forsker i økonomisk historie og maritim økonomi og har en ph.d.-grad fra CBS. Blandt de mange bøger som han har skrevet kan nævnes Udsyn – ØK, Danmark og verden (Lindhardt & Ringhof, 2016) samt Danish Shipping in the 21st Century (Palgrave MacMillan, 2020).
Thomas Thune Andersen
Medlem af bestyrelsen siden 2021. Thomas Thune Andersen har bred international erfaring og omfattende viden om det danske erhvervsliv. Han er bestyrelsesformand for Lloyd’s Register Group, Ørsted A / S og VKR Holding A / S samt bestyrelsesmedlem i BW Group, IMI plc og Green Hydrogen Systems. 32 års ansættelse hos A.P.Møller Maersk, hvor han havde toppositioner i Kina, Hong Kong og Taiwan, Indonesien, Storbritannien og USA som partner og medlem af direktionen samt CEO for Maersk Oil. Han har en HD i udenrigshandel fra Copenhagen Business School og studerede ved Columbia og Harvard University.
Barbara Scheel Agersnap
Barbara Scheel Agersnap, der indtrådte i bestyrelsen i 2023, har bred international erfaring fra den maritime og teknologiske industri, private equity, som konsulent inden for strategi og innovation og som diplomat i Udenrigsministeriet. Barbara Scheel Agersnap har boet og arbejdet i en række asiatiske og europæiske lande. I dag er hun board member i Royal Arctic Line, administrerende direktør for Copenhagen Malmo Port og medlem af bestyrelserne for SDG Invest, Sveriges Hamnar og Danske Havne. Hun har en MBA fra IMD, Lausanne.
Susanne Rumohr Hækkerup
Direktør
Bred erfaring fra multilaterale forhandlinger i FN, Verdensbanken, EU, NATO, OSCE og andre fora. Bred erfaring i at etablere partnerskaber med flere interessenter og brobygning mellem offentlige, private og sociale sektorer samt tæt samarbejde med dansk erhvervsliv på eksportmarkeder. Souschef på Danmarks ambassade i Kina 2003-2007 og ambassadør i Mexico og Caribien 2010-2014.
Dorte Boel-Kjær
Administration
Mange års erfaring indenfor administration, særligt human ressource management og bogføring. Har bredt kendskab til office management, rekruttering, logistik, og HR politik, og har en baggrund i både revisionsfirmaer og som direktionssekretær.