Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni (ØK) blev etableret i København, marts 1897, baseret på overtagelse af virksomheden Andersen & Co., der var startet i Thailand 13 år tidligere. Initiativtageren til oprettelsen af ØK, Kaptajn H.N. Andersen, så skibsfart som den bærende aktivitet for det nystartede Kompagni, men fra begyndelsen forfulgte han en forretningsmodel, der var baseret på vekselvirkning og samspil mellem de merkantile faktorer skibsfart, handel og industri.

H.N. Andersen (1852 – 1937)

Ved etableringen bestod Kompagniets organisation således af kontorer i København og Bangkok, sidstnævnte primært baseret på de fra Andersen & Co. overtagne teaktræs skovkoncessioner i Thailand og den træforarbejdnings- og eksportforretning, der var forenet hermed.  Kontoret var derudover begyndt at eksportere andre asiatiske råvarer samt import af produkter og udstyr fra Europa.  Hovedkontoret i København tog sig af den europæiske del af forretningen og startede Kompagniets skibsfartsaktiviteter med beordring af de første skibe.

ØK’s tidslinje kan i grove træk opdeles i fire perioder:

Den første periode fra etableringen til den 1. Verdenskrig i 1914.  I den periode byggede Kompagniets udvikling videre på de oprindelige forretningsprincipper; det vil sige kombination af de tre søjler: (1) oceangående linjefart (2) skovkoncessioner, handel og agentur forretning gennem et netværk af egne kontorer, og (3) investering i industrivirksomheder, baseret på vekselvirkning og samspil mellem fremstilling, handel og søtransport.  Kompagniets skibe nød godt af egne lastmængder fra handelsaktiviteterne, og samtidig gav egne skibe adgang til nye import og eksportmarkeder for Kompagniets handelsvarer.

I løbet af de første 15 år udviklede ØK sig til Danmarks største og mest ekspansive virksomhed. Antal medarbejder udviklede sig fra 2500 i 2007 til 10,000 i 1912.

Den anden periode dækker årene mellem de to verdenskrige.  Til trods for de udfordrende betingelser for dets virke, fortsatte ØK sin ekspansive udvikling, og i slutningen af 1920erne var medarbejderstaben på over 20,000 fordelt på seks kontinenter.

Virkningerne fra de to verdenskrige, den økonomiske krise der startede med kollaps af børsmarkedet i New York i 1929, og det efterfølgende ændrede politiske landskab med øget protektionisme, forårsagede ØK til at søge mindre afhængighed af den originale strategi om vekselvirkning og samspil mellem egne forretningsområder.  Nye initiativer med fokus på de lokale asiatiske markeder, hvor Kompagniet nu havde etableret stærkt fodfæste og netværk, blev iværksat. Produkter og tjenesteydelser fra nye virksomheder blev nu inkluderet i ØK’s handels- og skibsfarts-portefølje, hvilket resulterede i betydelig omsætningsfremgang.

ØK’s netværk af egne lokale kontorer fortsatte med at ekspandere, og mange nye repræsentationer blev åbnet, inkluderende Sydafrika.

Den tredje periode fra afslutningen af den 2. Verdenskrig op til slutningen af 1970erne, var karakteriseret af fortsat kraftig vækst, og ØK’s netværk af kontorer og deltagelse i industrivirksomheder nåede verdensomspændende dækning.  Udover den betydelige tilstedeværelse i de fleste asiatiske lande etablerede ØK sig nu også med egne kontorer, og investeringer i det øvrige Afrika, Australien, Nord- og Sydamerika.

Kompagniet udviklede sig til det største konglomerat i Skandinavien, med et netværk af omkring 70 kontorer, mere end 180 datterselskaber og egen flåde af 25 moderne skibe beskæftiget i alle de største handelsruter.  De mange virksomheder var spredt ud over 50 lande, og virksomheden havde omkring 40.000 ansatte.

Under den tidligere periode med kraftig ekspansion og vækst steg Kompagniets gæld betydeligt og med den usædvanlig høje rente omkring 1980 kom ØK’s profitabilitet under pres.  Den fjerde periode fra 1980 til 2006 havde fokus på transformation og strømlining af Kompagniets enorme og diversificerede forretningsimperium. Salg og afvikling af ikke-strategiske forretninger blev gennemført, og ØK blev et betydeligt mindre selskab, organiseret i fem produkt-orienterede divisioner.  I 1990 var ØKs medarbejderstab reduceret til 16.000.

I 1990erne, blev det besluttet at forfølge en strategi der skulle transformere ØK til at blive en betydelig asiatisk fødevarevirksomhed, med særlig fokus på børneernæring.  Denne strategi var baseret på et af de 5 produkt-orienterede forretningsområder, Dumex divisionen.  Dette forretningsområde blev etableret af ØK sidst i 1950erne i Indien og efterfølgende udbredt til de øvrige asiatiske markeder inkluderende Kina.  I 2005, som en konsekvens af et uopfordret købstilbud fra Hollandske Royal Numico N.V., blev hele forretningen solgt for DKK 9 milliarder.

ØK var nu efterladt med kun tre forretningsområder med en omsætning på DKK 3 milliarder, en markedsværdi på DKK 11 milliarder og en medarbejderstab på 4.000.  Bestyrelsen overvejede forskellige strategiske alternativer, og besluttede at anbefale til aktionærerne at udlodde kontantbeholdning på DKK 8 milliarder som dividende.  Samtidig forpligtigede bestyrelsen sig til at søge at værdimaksimere de resterende tre forretningsområder, hvorefter de ville blive solgt, og indtægterne herfra ville blive udloddet som yderligere dividendeudbetalinger.

Efter salget af to af de resterende tre forretninger blev ØK’s notering (fra 1897) på Københavns Fondsbørs overført til den tredje og sidste forretningsenhed, Santa Fe Group A/S.  Santa Fe har i dag hovedsæde i England.


 

Der findes meget litteratur om ØK’s historie.  Det mest omfattende bogværk er bogen ”UDSYN – ØK, Danmark og verden” skrevet af lektor ved Copenhagen Business School i 2016, Martin Jes Iversen.  Bogen er udgivet af bogforlaget Lindhardt og Ringhof. Anden relevant litteratur er:

1900 Chr. Erichsen: Siam som Handelsland og ØK
1910 Charles Sveistrup: Hovedpunkterne af ØK’s historie 1897-1909
1914 H.N. Andersen: Tilbageblik
1929 H.N. Andersen: Udvikling
1930 H.N. Andersen: Landmandsbanken og Det Østasiatiske Kompagni
1932 Jens Ervø: Femmasteren
1943 Harald Skougaard: H.N. Andersen og Det Østasiatiske Kompagni
1946 Arthur G. Hassø: Københavns Frihavn: Tilblivelse og Virksomhed 1894-1944
1959 Aage Fjeldborg: Dansk Sojakagefabrik A/S 1909 – 1959
1968 Axel Brøndal: Rids af Kompagniets historie
1973 Signe Arnfred: Under dansk splitflag
1986 Ole Lange: Den hvide elefant, H.N. Andersens eventyr og ØK 1852-1914
1988 Ole Lange: Jortden er ikke større, H.N. Andersen, ØK og storpolitikken
1993 Chesten Bjerrum: ØK i uvejr – da ØK’s aktiekapital sank i Stillehavet
1993 Fleming Højbo: Det sidste Kompagni
2001 CAMS Handelshøjskolen: Viljen til at ville….
2007 Søren Ellemose: Kompagniet – H.N. Andersens ØK
2010 Jørgen Kamstrup: H.N. Andersen, en ØK-logisk livsberetning
2012 Anders Riis: The World’s First Oceangoing Diesel Vessel
2015 Hans Christian Bjerg: ØK’s H.N. Andersen og Danmark under verdenskrigen 1914-18
2016 Martin Iversen: Udsyn. ØK, Danmark og verden